Er der andre end mig, der altid har undret sig over denne skulptur?
Selvom næsten alle kan se, at det er H.C. Andersen, der portrætteres med hans karakteristiske ansigtstræk, så kan man nemt blive i tvivl om, hvad meningen er. Så det besluttede jeg at dykke ned i.
Hvad forestiller den?
Lige foran Odense banegård står skulpturen Skyggen, rejsekammeraten og improvisatoren; skabt af Bjørn Nørgaard. Den blev rejst i 2005 i anledning af H.C. Andersens 200-års fødselsdag og står nu som et pejlemærke, man ikke kan undgå at blive forundret af, når man besøger Odense.
Den forestiller H.C. Andersens tre sider, der snor sig om hinanden på en nærmest kvælende og klaustrofobisk måde med arme og ben, der er knudrede og surrealistiske. Samtidig står der små figurer rundt omkring, der forestiller elementer fra Andersens fantasiverden.
En skulptur, der indfanger H.C. Andersens kompleksitet som tre sider af ham selv:
- Digteren / geniet
- Den søgende / rejsende
- Det tvivlende menneske
Skyggen, rejsekammeraten og improvisatoren er navnene på tre af Andersens eventyr.
Skyggen
Eventyret Skyggen er en fortælling om identitet, magt og moral. Den handler om en lærd mand, der mister sin skygge på en rejse til de varme lande. Skyggen bliver da levende og magtfuld – så magtfuld at manden og skyggen bytter plads, og den lærde mand går under. Denne dystre Dr. Jekyll and Mr. Hyde-lignende historie er en af Andersens mere uhyggelige eventyr: Den handler om det at miste sig selv til menneskets mørke sider.
H.C. Andersen levede med en dyb frygt for sygdom og død, som satte spor i hans liv og digtning. Han var også plaget af angst for ensomhed og det at blive glemt. Berømmelsen blev hans måde at overleve på. Allerede som barn var han nervøs og rastløs, en uro der fulgte ham hele livet. Derfor er Skyggen og flere andre af hans eventyr et spejlbillede af Andersens mørke tanker.
Rejsekammeraten
Modsat Skyggen, så er Rejsekammeraten en historie om godhed, tro, venskab og det at gøre det rigtige – selv når ingen ser det. Den handler om den uskyldige Johannes som efter sin fars død drager ud i verden. Undervejs møder han en mystisk rejsekammerat, som hjælper ham gennem farer og prøvelser – blandt andet for at vinde en fortryllet prinsesses hjerte. Til sidst viser det sig, at rejsekammeraten er en venlig ånd, der hjælper Johannes som tak for en god gerning.
Dette værk udtrykker Andersens tro på det gode i mennesker, men også hans tro på Gud. Fortællingen handler nemlig om, at alle de prøvelser man møder på sin vej kan overkommes, når man har en rejsekammerat, som fx Gud eller ens venner. Derfor kan eventyret også læses som en taknemlighed overfor dem, der var der for ham, selv når han ikke vidste det.
Improvisatoren
Improvisatoren er en af Andersens første store romaner, og kan læses som en delvis selvbiografi om Andersens liv fra fattigdom til kunstnerisk succes. Den handler om en fattig dreng ved navn Antonio, der vokser op i Italien og har evnen til at improvisere digte. Gennem kunst, kærlighed og rejser kæmper han sig frem i livet og finder sin plads i verden.
Andersen voksede op i Odense i et hjem, som han selv beskrev som fattigt men rent og ordentligt, og barndommen lykkelig. Det var faren, som var skomager, der introducerede sin søn til litteraturen, men efter farens død ville Andersen ud i verden og blive til noget større. Han forlod sin mor som 14-årig og tog til København. Det var her han kæmpede sig frem i de rette kredse med hjælp fra indflydelsesrige bekendtskaber.
Treenigheden
Med kendskab til disse tre værker bliver man mindet om, at Andersen var et menneske, der mærkede livets svære, gode og fortryllende sider. Og den treenighed, man ser i skulpturen, viser, at de tre sider var uadskillelige og måske endda til tider kvælende for ham.
Kunstneren Bjørn Nørgaard selv siger:
“Jeg ser Andersen som en meget kompleks person, en splittet personlighed, hvor rejsen og digterværket giver ham en identitet – ikke i ham selv, men udenfor sig selv. Derfor kan jeg ikke lave en entydig skulptur, men vælger en skulptur hvor Andersen møder sig selv.”
Andersen var kendt for sine mange papirklip, som ofte portrætterede surrealistiske væsener. Blandt disse finder man et klip af en menneskeskikkelse med tre hoveder, som Andersen klippede af sølvpapir til sit gudbarn Rigmor Stampe. Det var et specielt sammentræf, at Bjørn Nørgaard valgte at skabe en skulptur med tre hoveder, for han havde slet ikke set dette papirklip, før han tegnede skulpturen.
Materialerne er lige så mangfoldige som fortællingen: bronze, sølvbronze, aluminium, keramik og granit fra både Norden og resten af verden. Et møde mellem det lokale og det globale – præcis som Andersen selv.
Kilder
Hans Christian Andersen, 1805-1875 – Danmarkshistorien | Lex
Et treenigt portræt af H.C.Andersen (1) | H.C. Andersen Information
