”Det lyder totalt overskudsagtigt”
Sådan siger vi, når nogen står op og bager boller, før de tager på arbejde. Eller når de efter en lang dag stadig har energi til at gøre hele huset rent.
Men vidste du, at ordet ”overskud” er et dansk ord, som ikke rigtigt kan oversættes?
I sin grundform handler overskud om at have flere ressourcer, end man bruger; et begreb vi også kender fra økonomien, hvor man enten har overskud eller underskud. Men i det danske sprog dækker ordet meget mere end det.
På dansk kan overskud også være mentalt, fysisk, tidsmæssigt, følelsesmæssigt, socialt og økonomisk. Og det er netop det, der gør det særligt.
Med ordet ”overskud” kan vi på en forståelig og socialt accepteret måde beskrive, at vi ikke har mere at give. Sådan siger vi nemlig ”jeg vil gerne, men jeg kan ikke”.
På andre sprog, findes der ikke ét enkelt ord, som samler alle disse betydninger, og slet ikke med den samme nuancerede klang.
Det norske “overskudd” og det japanske “yoyū” (余裕) kommer tættest på det danske begreb. Men det danske ”overskud” er stadig noget særligt; både i hvordan vi bruger det i daglig tale og i den positive, ikke-dømmende måde, vi tager imod brugen af ordet.
Og det påvirker faktisk, hvordan vi ser verden.
Når du siger: “Det magter jeg ikke lige nu,” skaber du hurtigt en virkelighed, hvor du tvivler på dig selv og måske rammes af dårlig samvittighed, fordi du føler, du burde kunne klare det nu.
Men når du siger: “Jeg har ikke overskud lige nu,” ændrer det perspektivet. Du anerkender, at dine ressourcer er midlertidigt opbrugt – ikke, at du er doven eller ude af stand til at klare det. Du ved, det handler om ”når”, ikke ”om”.
Det siger noget grundlæggende om dansk kultur:
🧠 Vi anerkender, at ressourcer ikke kun er noget fysisk.
🧑🔧 Vi ved, at man ikke bliver mere effektiv af at blive presset.
🪫 Og vi forstår, at mentale og sociale ressourcer også kan løbe tør.
Derfor er ”overskud” faktisk et rigtig godt dansk ord.
