AI føles uhyggeligt, men hvorfor?

“Hvorfor føles AI egentlig lidt… uhyggeligt?”

Mærkeligt nok kan Sigmund Freud faktisk svare på det. 🤓

Freud skrev i 1919 om das Unheimliche – det “uhjemlige”, eller som man også kan sige det: Det uhyggelige.

Teorien går på, at det vi finder mest uhyggeligt, er noget som vi kender, men som er forvrænget eller forkert. Derfor ser vi ofte små børn, og særligt små piger eller dukker være det uhyggelige fænomen i en gyser. Det mest uskyldige og velkendte kan laves om til det mest uhyggelige.

Og hvad er det mest velkendte vi har? Det er nemlig kommunikation med mennesker.

Så hvad sker der, når det bliver forvrænget og forkert?

Det er netop det, mange oplever med AI.

Tekster, der ligner noget, et menneske har skrevet. Stemmer, der lyder næsten som os. Billeder, hvor alt er perfekt, men øjnene er tomme eller fingrene flyder sammen.

AI fremkalder ikke nødvendigvis frygt, men det giver os en fornemmelse af ubehag, fordi det udfordrer vores skelnen mellem ægte og kunstigt.

Det forvirrer alt, hvad vi ved om kommunikation, nemlig at kommunikation sker mellem mennesker.

Måske derfor bliver det ikke kun et spørgsmål om teknik, men også om psykologi, etik og tillid.

Hvad tænker du? Er det spændende, uhyggeligt – eller begge dele?