Personlighed
En fagligt kreativ kommunikatør
Jeg har altid elsket at opleve og dyrke kunst og kreativitet. Det er min drøm at have et arbejde, hvor jeg kan komme med ideer og stille spørgsmål, der åbner op for nye måder at gøre tingene på.
Samtidig har jeg en solid faglig værktøjskasse med mig fra universitetet, og en stærk evne til at tænke praktisk og kombinere opfindsomhed med strategi.
Det er kreativitet med retning.
Learning by doing
”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.” – Pippi Langstrømpe
Dette kaldes også ”learning by doing”, og jeg er stor fan!
Selvom jeg har en lang universitetsuddannelse, så har jeg altid vidst, at studiebøger og undervisningslokaler kun klarer 30% af min læring. Jeg er nemlig bedst, når jeg får lov til at prøve selv ude i virkeligheden.
Det er fordi, jeg er problemløser, initiativtager og selvstændig. Hvis der er noget jeg ikke ved, så finder jeg ud af det.