Kandidaten er i hus 👩🎓
Jeg vil gerne sige en stor tak til min familie og venner, som har støttet mig gennem de 5,5 år på universitetet. Jeg er er taknemlig for at have så mange, der tror på mig.
Tak til Flemming Smedegaard, som har været en fantastisk studieleder og vejleder på International virksomhedskommunikation (IVK). Og tak til Nina Popović og Christian Blæsbjerg Ottesen for at give mig et utroligt spændende praktikforløb ved Unicontrol. Kombinationen af det akademiske og de praktiske erfaringer har været essentiel for min professionelle udvikling.
Nu søger jeg job! 🙋♀️
Jeg er klar til hvad som helst. Selvom jeg har størst interesse for kreativ og multimodal tekstforfatning, så er jeg også spændt på at bruge og lære af alle de moderne aspekter af kommunikation, herunder dataanalyse og kunstig intelligens, eller hvad der ellers kommer af ny udvikling.
Min uddannelse er slut, men jeg lærer stadig. Her tror jeg stærkt på ordene ”learning by doing”. Jeg drømmer om at finde et job, hvor jeg får lov til at prøve mig frem og lære af mit arbejde, og jeg drømmer om at bruge min teoretiske viden fra universitetet på min egen kreative måde.
Hvis din virksomhed står og mangler mine kompetencer, så tag endelig fat i mig!


